Det der hjælper
En gåtur hjælper dig ofte med at få ro.
OPPA kan huske de ting, du vælger at dele:
mennesker, idéer, rutiner og det, der hjælper.

Det er hele aftalen om hukommelse. Resten er detaljer.
OPPA spørger, før noget personligt bliver en del af jeres næste samtale.
Hukommelsen er ikke en skjult profil. Den står som korte sætninger, du selv kan læse.
OPPA må gerne tage fejl. Du retter formuleringen, og så er det den, der gælder.
Én ting eller det hele. Glem-knappen er lige så let at finde som husk-knappen.
Det bliver ikke pludselig personligt. Det bliver bare mindre besværligt at begynde.
Sig ja, ret formuleringen, eller sig nej tak. Der bliver ikke gemt noget.
“Jeg får næsten altid mere ro efter en gåtur, selv når jeg ikke gider.”
Det lyder som noget, der kan være rart at huske.
Må jeg gemme: “En gåtur hjælper dig ofte med at få ro.”?
Dette er en demonstration. Intet bliver gemt.
Det der hjælper
En gåtur hjælper dig ofte med at få ro.
Mennesker i dit liv
Din søster hedder Maja, og I taler sammen om søndagen.
Det du godt kan lide
Du kan bedst lide de første timer, før huset vågner.
Dette er en demonstration med opdigtede eksempler. Intet bliver gemt.
Et mønster er aldrig en konklusion om dig. Det er et spørgsmål, du kan svare nej til.
Jeg har lagt mærke til, at gåture ofte dukker op på de dage, hvor du får det lidt lettere.
Passer det, eller har jeg set et mønster, der ikke er der?
Dette er en demonstration. Intet bliver gemt.
Siger du nej, kommer det ikke igen i samme form. OPPA stiller ikke det samme spørgsmål en uge senere i håb om et andet svar.
Nogle ting skal aldrig ende i en hukommelse, fordi de tilfældigvis blev sagt.
Skal noget af det alligevel huskes, fordi du selv beder om det, kræver det et særskilt, tydeligt ja — og det bliver opbevaret kortere.
Kun det, du vælger at gøre til en del af jeres næste samtale.